Den første forårsdag er kommet, og det mærkes i luften. Solens stråler har fået mere kraft, de varmer vores vinterkolde kinder og vækker naturen til live igen. De første krokus bryder gennem mulden som små, farverige påmindelser om, at lyset og varmen vender tilbage. Fuglene synger lidt mere ivrigt, vinden føles mildere, og duften af hyacinter blander sig med den friske forårsluft. Der er noget magisk ved forårets genkomst – som om hele verden trækker vejret lidt lettere. Nu begynder en ny sæson fyldt med håb, glæde og nye muligheder.
For at hilse foråret velkommen, har jeg fundet seks digte, der skildrer forårets genkomst og alle de glæder det bringer. Alle forårsdigte er håbefulde og indbydende og vil forhåbentlig bringe dig i forårshumør.
Den blå anemone
Hvad var det dog der skete?
Kaj Munk, 1943 (uddrag)
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.
For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!
Det første forårsdigt er et af mine yndlingsforårssange, blandt andet på grund af den smukke melodi. Digtet handler om den tilsyneladende skrøbelige blomst, der tvinges bort fra sin hjemegn og bringes til fjerne og fremmede egne. På trods af de strenge forhold nægter anemonen at bukke under, og den overvinder omgivelsernes modstand – et meget stærkt digt om viljestyrke og trods skrevet af Kaj Munk under 2. verdenskrig. Den lille blomst er et symbol på det håb, som fødes, når våren atter vender tilbage efter en barsk vinter.
Lysfyldt morgen, til marven kold
Lysfyldt morgen, til marven kold,
Johannes V. Jensen, 1925 (uddrag)
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
– Eja, den første stær!
Som mange varme liflige kys
smelter din morgensang!
De mørke dage er ladt tilbage.
Forår – endnu en gang!
Endnu et digt der håbefuldt beskriver forårets komme. Digteren fornemmer lyden af den første stær og glædes ved, at vintren er ovre, og man mærker tydeligt forventningens glæde.
Frydeligt med jubelkor
Frydeligt med jubelkor
Morten Børup, o. 1500 (uddrag)
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
“Frostens tid er omme!”
Land og hav og lundens træ’r
herligt prydes fjernt og nær.
nye skabningsunder!
Kraft påny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.
Jordens rige blomsterpragt
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
duggens perler rene
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.
Teksten i dette digt jubler af forårsstemning, og digterens hilsen til våren er frisk og sansende. Digtet drager os ind i naturen, hvor vi ser alt vågne på ny, mens vi fyldes med livsglæde. Vi er vidne til skovens, blomsternes, havets, luftens og solens genkomst, og det er svært ikke at leve sig ind i digtets smukke, sansende naturskildringer.
Det er i dag et vejr – et solskinsvejr
Det er i dag et vejr – et solskinsvejr!
Ludvig Holstein, 1903 (uddrag)
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.
Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.
Endnu et af mine yndlingsforårssange. Jeg elsker simpelthen teksten. Digtet oser af glæde og forårsforelskelse, og jeg får altid lyst til at købe hyacinter, når jeg hører eller synger sangen. Man fornemmer, hvordan kvinden i digtet svæver i en drøm, mens hun, i højt humør og med masser af overskud, køber de smukke, farverige hyacinter og hilser foråret velkommen. Man bliver ikke i tvivl om, hvad sol og forår gør ved os mennesker, når man læser dette digt – og man kan heller ikke andet end at komme i godt humør af det.
Som de første forårsdage
Som de første forårsdage
Iben Krogsdal, 2011 (uddrag)
hvor man får sit liv tilbage
og man bliver ført og fundet
af en sol der kun har blundet
Der hvor vi var vinterdøde
lægger du dit stævnemøde
tvivlen vi gik rundt og havde
siver gennem lyse blade
Åh, vi krammer, klemmer, favner
dem vi elsker, dem vi savner!
Når du sådan forårsfrister
kan vi leve skønt vi mister
I foråret begynder livet: solen vågner, og ligeså vågner vi af vores vinterdød. Vi fristes ud i foråret, hvor tvivlen forsvinder og gør det muligt for os at leve trods sorg og tab – foråret har nemlig en helende kraft.
Den kedsom vinter gik sin gang
Den kedsom vinter gik sin gang,
Ambrosius Stub, udg. 1771 (uddrag)
den dag så kort, den nat så lang
forandrer sig
så lempelig;
den barske vind, den mørke sky
må fly.
Man frygter ej, at sne og slud
skal møde dem, som vil gå ud:
thi lad os gå
at skue på,
hvor smukt naturen sig betér
og ler.
Ak se, hvor pyntet solen går
med lange stråler i sit hår;
den varme krans
er rette kans
for alle ting, som nu må gry,
på ny.
Se fuglene i flokketal
i luftens hvide sommersal
her flyver én
jo med sin gren,
en anden sanker hår og strå
så små.
Ak, se et meget yndigt syn
på skovens grønne øjenbryn!
den høje top
skal klædes op,
og våren pynter bøgen ud
til brud.
Imidlertid man får at se
et ret naturligt assemble:
hver fugl har spændt
sit instrument,
de raske dyr vil danse net
og let.
Ak se, hvor spejle-klar og glat
den sø dog er i lave sat;
det er jo, som
at solen kom
kun for at se sit skilderi
deri.
Nu lirrer frøen med sin mund
imod den søvnig aftenstund.
Jeg tænker på
mit hvilestrå,
og ender min spadseregang
i sang.
I dette digt inviteres vi på en forårsspadseretur gennem naturen. Vi iagttager himlen, skoven og søen, og overalt dukker små livstegn op. Jeg kan særlig godt lide digtets begejstring over og beundring af naturens små undere. Fryden ved, at foråret er kommet og glæden ved at opdage alle de levende væsner, som viser sig omkring os, er gennemgribende i alle versene og gør den poetiske tekst meget levende. Jeg kan ligefrem forestille mig selv spadsere rundt i naturen, mens jeg opstemt og begejstret udpeger naturens enestående skønhed.
Lysere dage på vej
Solen skinner med fornyet kraft ind af vinduet, himlen er blå med kun en eneste, ensom sky, der langsomt glider forbi, og det er et fantastisk solskinsvejr i dag! – fuldstændig som i Ludvig Holsteins digt. Det er tydeligt at mærke, at varmere og lysere dage er på vej, og jeg glæder mig allerede til at kunne sidde ude på terrassen med en god bog i skødet, mens solens stråler kærtegner mit ansigt, og jeg lytter til fuglenes oplivende sang.
Jeg håber, du også nyder denne skønne første forårsdag!
Skriv et svar